Skip to main content

WordPress hjælp & support

WordPress-hjælp til din hjemmeside.

Sidder du fast, er noget gået i stykker, eller mangler du bare en hånd med din WordPress-side? Du får fat i den, der rent faktisk løser opgaven, ikke en sælger. Du fortæller, hvad der driller, og betaler kun for den tid, jeg reelt bruger.

Book en kort snak

Hjælp til WordPress

Hjælp til det, der driller på din side

Uanset om du selv har bygget siden, eller en anden har lavet den, kan jeg hjælpe. Jeg arbejder i alle typer WordPress-sider, også dem, jeg ikke selv har lavet.

Du behøver ikke en fast aftale. Du fortæller, hvad der driller, jeg giver et overslag over tiden, og så løser jeg det. Du betaler kun for den tid, jeg reelt bruger, afregnet pr. minut.

Fejlfinding og fejlrettelser

Hvid skærm, fejlbeskeder eller en side, der pludselig ikke virker. Jeg finder årsagen og retter den.

Opdateringer der gik galt

En opdatering af WordPress, tema eller plugin har ødelagt layoutet. Jeg får siden op at køre igen.

Hacket eller inficeret side

Oprydning efter hack, fjernelse af malware og lukning af hullet, så det ikke sker igen.

Hastighed og Core Web Vitals

En langsom side koster kunder og placeringer. Jeg optimerer loadtid og de tekniske scorer.

Smårettelser og ændringer

Ny tekst, nye billeder, en ekstra side eller en formular, der skal justeres. De små ting, der bare skal gøres.

Vedligeholdelse og flytning

Opdateringer, backup, flytning til ny host eller gendannelse af en side, der er gået tabt.

Sådan foregår det

Fra problem til løsning

Du skal ikke igennem et supportsystem eller vente dagevis på svar. Du skriver direkte til mig, og fra første besked ved du, hvad der sker, og hvad det koster.

  1. 01

    Kort samtale

    Det starter altid med en kort, uforpligtende snak om, hvad der driller. Skriv eller ring via kontaktsiden, så finder vi ud af, om jeg kan hjælpe.

  2. 02

    Du giver mig adgang

    Laver vi en aftale, skal jeg bruge adgang til WordPress. Nemmest og mest sikkert med et midlertidigt login, uden at du deler dit password, via pluginnet Temporary Login Without Password. Virker WordPress-loginet ikke, giver du mig i stedet adgang til din webhosting.

  3. 03

    Overslag over tid

    Før jeg går i gang, giver jeg dig selvfølgelig et overslag over, hvor lang tid opgaven tager. Så kender du rammen på forhånd, og der kommer ingen overraskelser.

  4. 04

    Jeg løser opgaven

    Jeg går i gang og holder dig opdateret undervejs. Du taler direkte med den, der laver arbejdet. Ingen projektleder eller sælger imellem.

  5. 05

    Du betaler for forbrugt tid

    900 kr./time ekskl. moms, afregnet pr. minut. Du betaler kun for den tid, der reelt bruges, hverken mere eller mindre.

Pris

En fast, gennemskuelig timepris

Ingen skjulte gebyrer og ingen runde timer. Du får et overslag over tidsforbruget inden start, og bagefter betaler du kun for den tid, jeg faktisk har brugt.

900 kr./time

Ekskl. moms. Afregnet pr. minut, så du kun betaler for forbrugt tid. Ingen binding og intet abonnement.

Overslag inden start

Du får altid et overslag over tidsforbruget, før jeg går i gang med opgaven.

Betal pr. minut

Timeprisen afregnes pr. påbegyndt minut, ikke i runde timer. Fair for begge parter.

Ingen binding

Ingen fast aftale og intet abonnement. Du bruger mig, når du har brug for det.

Sikker adgang

Adgang via midlertidigt login uden password, eller din hosting, hvis det er nemmere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster WordPress-hjælp?

900 kr./time ekskl. moms, afregnet pr. minut. Du får et overslag over tidsforbruget, før jeg starter, så du kender rammen på forhånd.

Hvordan får du adgang til min side?

Nemmest med et midlertidigt login, der ikke kræver, at du deler dit password, fx via pluginnet Temporary Login Without Password. Kan du ikke logge ind i WordPress, giver du mig i stedet adgang til din webhosting.

Kan du hjælpe med en side, du ikke selv har lavet?

Ja. Jeg arbejder i alle slags WordPress-sider, uanset hvem der oprindeligt har bygget dem, også temaer og sidebyggere, jeg ikke selv bruger.

Hvad hvis du ikke kan løse problemet?

Det finder vi ud af i den indledende snak. Kan opgaven ikke løses fornuftigt, siger jeg det med det samme. Du betaler ikke for løfter, der ikke holder.

Er det ikke bedre med en fast serviceaftale?

Det kommer an på dit behov. Skal din side passes løbende med opdateringer, backup og overvågning, er en serviceaftale billigere og mere tryg. Har du bare brug for hjælp her og nu, er timebetaling det rigtige.

Hvor hurtigt kan du hjælpe?

Skriv eller ring, så vender jeg hurtigt tilbage. Akutte ting som en side, der er nede, prioriterer jeg.

Skal vi tage en snak?

Ring eller skriv til en uforpligtende snak om din opgave. Så finder vi hurtigt ud af, hvad der skal til.

Kontakt os nu